SANDRA HUSSEIN

Attituden er ikke til at tage fejl af hos Sandra Hussein, der i sin musik ber’ fyrene om at om at pakke deres guld sammen!

Den 26 årige urban artist er opvokset i Storkøbenhavn, har “polsk blod der løber rundt i hendes årer” og så “er hun palæstinenser helt ind til knoglen”, som hun synger i sin seneste single “Cute but Psycho”. Sandra har arbejdet med nogle af Danmarks største producere, og efter blot få udgivelser allerede modtaget massiv feedback fra sine fans, der har savnet en kvindelig kunstner med modet til at slå igennem på den danske urban scene.

Sandra ramte +1.000.000 streams alene med singlen DonDon på Spotify, hvor hun for alvor fik sit navn slået fast i dansk musik. Det står klart, at Sandra har bevist, at det er okay at skrue op for attituden – og at man som kvinde ikke skal være bange for at claime sin plads på den danske urbanscene.