DJ-duoen TooManyLeftHands bliver i dagligt tale forkortet til TMLH, og består af de to DJs Anders Kanstrup og Martin Nick, der selv beskriver deres musikstil som progressiv house.
Duoen startede i 2010, men vandt stort frem i 2014, hvor de spillede over 160 jobs i 12 lande på alt fra festivaler til gadefester og mainrooms på nogle af verdens største klubber samt på Fredensborg Slot for Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2.
TMLH har også vundet flere priser, udgivet et hav af singler og streamet mere end 20 millioner gange. Med DJ-duoen er man garanteret en kæmpe fest fyldt med energisk house og gode vibes.