Tjida er en dansk artist og sangskriver, der laver melodisk pop med sangbare hooks og stærke tekster. Hendes lyd er kendetegnet af en blød og forførende vokal, ofte i kontrast til tungere beats og skarpe synths, der kredser i et helt særligt lyrisk univers fuld af finurligheder. Der refereres til artister som Ariana Grande, Tove Lo og Robin i produktionerne, og melodi og tekst er inspireret af bl.a. Anne Linnet, Thomas Helmig og Andreas Odbjerg.
Tjida beskriver selv hendes musik som ‘små pop-perler sat på en rød tråd af drømme, kærlighed og tvivl’
Tjidas musik relaterbar og inkluderende, og hun fortæller selv: ”Det er vigtigt for mig at lave noget musik, der opløfter andre og giver dem selvtillid, samtidig med at der er noget på spil i teksterne. Sangene har ofte en masse humor og spiller på min egen naivitet i mine relationer, men de rummer også en kæmpe sårbarhed, der jo er forbundet med at give sig hen noget eller nogen, som er et stort tema for mig”