De er for længst blevet kult – men der er både ny musik og masser af koncerter på vej fra den eksplosive hit-kvartet: hele Danmarks Johnny Deluxe!
I 2003 galoperede de fire unge mænd ind på hitlisterne og radiobølgerne, siddende på toppen af en vis ikonisk elskovspony. Noam, Jakob, Søren og Morten overhalede ganske enkelt tidens seriøse miner og ”tude-rockere” indenom med charme, selvtillid og noget så frækt som iørefaldende popmusik under navnet Johnny Deluxe!
”Det kan godt være at Johnny Deluxe nu er blevet en mand, men han har aldrig stået skarpere!” Sider forsangeren Noam Halby, om bandet, han dannede med vennerne; bassisten Jakob Glæsner, guitaristen Søren Itenov og trommeslageren Morten Lynggaard. I dag er de lyden af evige fester fra en svunden tid i den danske musikhistorie.