AILIN

Ailin laver kunst til kulturen: “Jeg vil gerne forene folk, samt give en stemme til vores generations misfits.”Gennem hele hendes liv har 23-årige Ailin observeret og skrevet ned. Som en flue på væggen har hun suget til sig for efterfølgende at reflektere over det på skrift.
Hendes oplevelser og observationer er nu blevet grundlaget for hendes debut som artist, hvor ét krav altid er mejslet i sten:
Hendes sange og musikvideoer må aldrig gå på kompromis med autenticiteten.Sidder man til bords med Ailin, er man ikke i tvivl om, at hun har meget på hjerte. Passionen skinner ud af hende, når hun ivrigt, men velovervejet taler én igennem, hvorfor hun laver musik. Det vigtigste er nemlig, at det betyder noget for hendes jævnaldrende, forklarer hun. Som et talerør for sin generation, vil hun bla. være en stemme for dem som kæmper for at blive forstået: ”Jeg håber, at min musik skaber komfort hos dem, der har det ubehageligt, og ryster dem som har det lidt for komfortabelt. Jeg ønsker at skabe plads til alle misfits.
Min mission er at se vores generation og kultur omfavne alle. Jeg håber, at min musik kan være med til det”.Første single: ’Houseparty Unknown’Den3. juni lander Ailins debutsingle, ’Houseparty Unknown’. Et track, der på trods af sit umiddelbare festlige og ubekymrede udtryk rummer en helt særlig fortælling: ”’Houseparty Unknown’ er en sang om de fester, jeg tog til, da jeg var yngre. Man afleveredesin telefon, når man kom ind.Ingen kendte hinanden. Det var et safe-space for folk, der grundet forskellige omstændigheder ellers ikke havde mulighed for at kunne udleve deres sande jeg.
Her kunne de være, dem de gerne ville være, uden at blive dømt”.For Ailin var det en åbenbaring at se gæsterne til festen lyse op, når de løsrev sig fra folks forventninger, om hvem de skulle være –med singlen vil hun vise, at det er nok bare at være til: ”Jeg tror at mange forsøger at definere sig på titler og normer, hvilket giver urealistiske forventer at leve op til.
Det begrænser mere end det befrier. Det handler om at eksistere i nuet. At definere er at begrænse.”Anden single: ’Araba 3.0’Opfølgeren til førstesinglen hedder ’Araba 3.0’, og ligesom ’HousepartyUnknown’ rummer den en fortælling om at befri sig fra folks forventninger: ”Det er en sang om befrielse. At køre i en bil uden at vide, hvor man skal hen.Man lever i nuet, i et slags vakuum, hvor man ikke skal være noget, men bare være til. Så handler det også om at flygte fra ens virkelige liv”.Men ’Araba 3.0’ udfolder også, hvordan denne tilstand er en midlertidig og flygtig størrelse. For kan man blive i bilen hele sit liv?: ”Livet i bilen er jo ikke et virkeligt liv –men kan det måske være det? Når man er ung, ved man ikke altid, hvordan man skal håndtere bestemte situationer.

Man kan godt få et behov for at stikke af fra alt og alle. Det er noget, jeg tror mange unge kæmper med, især som en etnisk.Man bør ikke stikke af, og i stedet bør man forsøge at befri sig selv fra andres forventninger!” afslutter Ailin.