NIKOTIN

Nikotin er født og opvokset i indre by, København. Hans tekstunivers taler til generationen af unge mennesker. Med atmosfæriske øjebliksbilleder af livet som ung i København, beskriver Nikotin universelle følelser, alle kan relaterer til.

Nikotin startede med at rappe, da han gik i 8. – 9. klasse. Han og vennerne battlede mod hinanden med hjemmelavede dis-tracks på ægte grime-manér, og Nikotin går stadig efter altid at være den bedste.
Nikotin har også en poetisk side inspireret af sin far, der er børnebogsforfatter. Da Nikotin var lille plejede faren at opdigte godnathistorier med skæve vinkler og utraditionelle perspektiver. Det har Nikotin taget med i sine egne tekster. Han opbygger sangene efter mønstre, såkaldte schemes. Det giver musikken et ekstra lag, for hver gang man hører den.