Kesi

Dansk hiphop har ikke været det samme, siden kollektivet B.O.C. begyndte at smide sange på YouTube i 2010. Blandt andre vakte den dengang blot 17-årige Kesi stor opmærksomhed, og han har siden etableret sig som et fast navn i både overskrifter og hitlistetoppen. 

Den nu 22-årige rapper rykker sig væk fra at være slem dreng og udvikler sit talent yderligere på sin nye single ’Søvnløs’. Med produktion af Jens Ole McCoy fra Ukendt Kunstner og Don Stefano har Kesi skabt et track med helt tidstypisk lyd: Leg med autotune, minimalistiske stykker, uventede breaks og skamløst melodiøse hooks. Det betyder også, at han forlader den grime-sound, som prægede hans tidlige udgivelser. Og som altid tager Kesi udgangspunkt i sit eget liv som ung mand i storbyen i sin lyrik. På ’Søvnløs’ fortæller han om, hvordan successen kan sitre i hovedet på en Nørrebro-dreng som ham.

Nummeret er forløber for Kesis andet album og cementerer hans hiphop-rødder efter en afstikker til grime tidligt i karrieren. Hans første officielle single var ’Byen Sover’, og siden fulgte blandt andet ’Født I Dag’, Fissehul og ’Ku Godt’. Han debuterede med albummet ’Bomber Over Centrum’ i februar 2012 og hans mixtape ’Ung Hertug’ kom i januar 2013. Kesi har optrådt på Roskilde Festival og Distortion.  

 

Navn *
E-mail *
Telefon *
Klub/event
Artist
Kommentar *
Skriv indhold af feltet: