KIDD

Fra lyddreng til legende
KIDD gik på rekordtid fra lokal berømmelse til national beundring, og har igennem de sidste fem år skubbet til grænserne i det danske musiklandskab.

I 2011 stod KIDD i fronten for en ny æra, da han sammen med musikkollektivet CHEFF Records skabte et nybrud i dansk musik – et nybrud som startede med singlen ”Kysset med Jamel”, der med sin charmerende uhøjtidelighed og gennemførte autenticitet, blev det første virale YouTube hit i Danmark.

Kort tid efter udgav KIDD det anmelderroste debutalbum ”Greatest Hits 2011”, som i 2014 blev fulgt op med albummet ”Kiddæssancen”. I løbet af de sidste fem år har KIDD med sin ironiske distance til den danske jantelov været med til at præge den danske musikscene, udgivet gigantiske landeplager, haft sit navn øverst på de danske hitlister og været nomineret til blandt andet P3 Prisen og P3 Lytterhittet.

KIDD er ikke en lyddreng – KIDD er en legende – KIDD er din far